- inspiration, samtale, supervision om at være kirke


130 års erfaring med undervisning, ledelse og kirkeligt arbejde.

  • 12 års udvikling og drift af Folkekirkens Konfirmandcenter
  • 10 år som menighedsrådsformand periodisk fungerende som kontaktperson, kasserer og kirkeværge
  • 37 års undervisningserfaring af børn, unge og de sidste 12 år af Kirke og kulturmedarbejdere og præster
  • 13 år som leder af Blidstrup Efterskole
  • 58 års medlemskab af FDF og der arbejdet frivilligt på lokalt og landsplan



Mere om ...

Siden min opvækst i et barndomshjem med direkte tilkobling til FDF (min far havde ugentlige møder i kælderen) har formidling af evangeliet til børn og unge fyldt.

Forkyndelsen var ikke et appendiks – og jeg blev fra barnsben opdraget med at gribe chancen for at forkynde evangeliet, når muligheden bød sig.

 “Det må kunne gøres bedre!” “Det må være muligt at skabe samtaler og oplevelser som udfordrer børn og unge og sætter deres liv i spil, så bibellæsning og salmesang bliver til mere end et alibi for kirkeligt arbejde. Netop den tilgang har været min ledetråd.

 

Efterskolebaggrund

Mine første år som lærer på Midtsjællands Efterskole under Anders og Ingrid Mielke åbnede nye døre. De havde en fremsynet tilgang. Det dagligt at kunne forkynde for unge, sætte dannelse i spil og samtale om eksistentielle spørgsmål gav mig indsigt og muligheder for at afprøve og gå nye veje.

En fortsat udvikling blev tilstræbt som forstander på Blidstrup Efterskole i 13 år, hvor emneuger, temadage og morgenandagter fik tematisk evangelisk indhold, der havde sit afsæt i de unges liv.

Det handlede ikke om at markere eller tvinge unge mennesker ind i “vores” kirkelige kontekst, men skabe forståelse, bære dem ind i et sprog, give dem modspil og frem for alt lade dem se livets under i et givende fællesskab.

Konfirmandcenteret:

Fra 2010 til 2022 fik jeg mulighed for at formidle idéer og arbejdsformer ud landsdækkende på kurser over hele landet, primært for præster og kirke- og kulturmedarbejdere og gennem hjemmesiden www.konfirmandcenter.dk

Teknologien gav nye muligheder, ikke mindst i 2021, hvor jeg samlet underviste over 1200 præster over hele landet online i brug af Teams og Signal – en GDPR-sikker kommunikations-platform.

Menighedsrådsarbejde:

Menighedsrådsarbejde har fyldt de sidste år, hvor jeg har været formand i 10 år og haft dobbelt-funktion i perioder som kontaktperson, kasserer eller kirkeværge. Det er vist ikke helt efter reglerne, men i et mindre menighedsråd skal opgaverne jo løses.

I dette arbejde og i mødet med mange ansatte og præster i folkekirken har jeg fået et bredt kendskab til og desværre også negative erfaringer med de strukturelle udfordringer, som folkekirken har. 

Freelance:

I 2022 startede jeg mit firma Vorherrebevars hvor jeg tilbyder undervisning og rådgivning af interesserede i de frie skoler, frivillige, menighedsråd, provstier eller stifter.

I er altid velkomne til at kontakte mig på
Mobil:  4046 1208 eller på
Mail: post@vorherrebevars.dk

Vorherrebevars
Finn Andsbjerg Larsen
Cvr: 31445922
Konto: 5148-1125907
Swift: JYBADKKK
Iban: DK8951480001125907

Adresse:
Stenbakken 30,
8850 Bjerringbro
Mobil: +45 4046 1208
Email: post@vorherrebevars.dk